| Notater |
- Wilhelmine er født i Køge 1836. Da hendes forældre mellem 1840 og 1845 flytter fra hinanden,
flytter hun sammen med sin bror Frederik og faren til Lyngby ( FT1845), i Lyngby er faren
flyttet sammen med en anden kvinde (Ane Lund) og hendes tre børn fra hendes tidligere ægteskab.
Senere flytter Wilhelmine med til Stege (FT1850).
Wilhelmine levede som tjenestepige fra 1851 til 1868, så de næste 18 år af Wilhelmines liv er
veldokumenteret, da Køge Lokalarkiv er i besiddelse af hendes skudsmålsbog for perioden 1851
til 1868. I 1851 bor hun i Valløby, om hun har en plads som tjenestepige, eller om hun bor der sammen med sin familie
ved jeg ikke, men hun har gået i skole der, for hun bliver udskrevet af Valløby skole med
"Examen 15de Januar med Hovedvaiteren temmelig godt". Hun blev også:
"overhørt i Walløeby Kirke paa 1ste Søndag e. Paaske d Aa med antagelig Religionskundskab
og var til Alters fredagen efter. Guud fader har været god"
Nu er Wilhelmine klar til at tage ud og tjene verden, hun starter dog i det små da hun får plads hos
den lokale kirkesanger og skolelære, hvor hun er fra maj 1852 til maj 1853. Herefter har hun 38
forskellige pladser de næste 16 år.
I 1863 kommer hun også til Gyllingnæs ved Horsens, her bliver hun et par måneder før hun skal
rejse forført, og det får uheldige konsekvenser. Hendes næste principal, den gode mand Pastor
Mygind på Præstholm i Gosmer Sogn, også ved Horsens, må notere i hendes skudsmålsbog:
"Wilhelmine Jensen, der var fæstet som Malkepige her til Præstholm fra 1ste November 1864
til Novbr 1865 forlader nu sin tjeneste til 1ste Februar paa grund af at hun er frugtsommelig - hun
har været tro og skikkelig og medtager med sin Løn rest foruden ¼ Aars Løn, 7 Rbd, et tillæg af
4 Rbd, for at hun kan blive i stand til at naae sin hjemstavn".
Wilhelmine rejste til København hvor hun på Fødselsstiftelsen 4. juni 1865 fik en søn der bliver
døbt Anders, der er intet noteret om faderen.
En måned efter er Wilhelmine ude i en ny plads. Hun fortsætter med skiftende pladser, indtil hun
1. marts 1868 får job som malkepige på Ny Lellingegård ved Køge, denne plads forlader hun i
utide, uden tilladelse fra bondemanden...han skrev et surt indlæg i hendes tyendebog, citat:
"Pigen Mine Jensen har tjent her paa Gaarden som Malkepige fra 1ste Marts til 22 Juli da hun
uden Tilladelse forlod sin tjeneste, hvilket herved pa Opfordring Bevidnes.
Nylellinggaard 2 September 1868, I Agerskov".citat slut.
Wilhelmine er blevet gravid, så det er nok derfor hun forlader pladsen. 21 marts 1869 får
hun en datter der bliver døbt Regine Lorendine, her er der en far Poul Villumsen, bliver udlagt
som barnefader, men de bliver ikke gift.
Nu står der ikke mere i skudsmålsbogen, så det er begrænset hvad der er mere om hende.
I FT1870 bor hun på Køge Arbejdsanstalt som fattiglem, hendes mor Mette Regine bor der også.
Wilhelmine dukker op igen i 1873, 1876 og 1879 hvor hun fik 3 børn mere, alle udenfor
ægteskab, sidste kendte barn (Laurids Marcus) i en alder af 43 år.
Betalte alle disse barnefædre så for deres udskejelser med Vilhelmine, det er ikke til at vide,
men, myndighederne havde vist svært ved at finde dem og drage dem til ansvar.
I et Notat fra et møde i Fattigkommissionen, august 1869, står der:
"Formanden fremlagde en skrivelse af 24 Juli d.å. fra Præstø Amt,
hvoraf fremgik at den eftersøgte barnefader Poul Villumsen til
pigen Vilhelmine Jensens udenfor ægteskab fødte barn, ikke var
til at finde."
Herefter er der ingen spor efter hende. Jeg har ikke kendskab til hvordan det er gået alle
Wilhelmines børn. Det tredie barn, Olaf Ludvig opholder sig som syvårig!! på Køge Arbejdsanstalt
(FT1880). Det fjerde barn Loviga Charlotte Amalie bliver sat i pleje hos en familie i Strøby, hun
bliver senere min Oldemor. Det sidste barn, Laurids Marcus, voksede også op og stiftede familie,
han døde i København 96 år gammel [2, 3]
|
1836 - Ja, dato ukendt
[1]