Erik Nielsen' s slægtside
Slægten kommer hovedsaglig fra Stevns og Midtsjælland
Notater
Match 1 til 50 fra 57
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1 | I Rolighedshuset boede der ifølge FT 1870 : Jørgen Nielsen 36 Karise præstø, huusfader Huusmand Kirstine nielsen 30 Valløby Huusmoder Ane Kirstine Nielsen 5, Valløby, Datter Marie Catrine Wise 5 Kjøge Plejedatter Niels Nielsen under 1 Valløby Søn Niels Christensen 72 aftægtsmand Mette Marie Larsdatter (Christensen) 65 Huusmoder ifølge FT 1880: Jørgen Nielsen 46 Kirstine Nielsen 40 Ane Kirstine Nielsen 15 deres barn Niels Nielsen 10 deres barn Peter Nielsen 8 deres barn ifølge ft 1890: (Jørgen Nielsen er død 1888) Kirstine Nielsen 50 Peter Nielsen 18 barn tjenestekarl Ane Kristine Nielsen 13 født i Enderslev, tjenestetyende Den sidstnævnte Ane Kristine må være Rolighedsstines tjenestepige eller en pige der bor tilleje, hendes egen datter Ane Kirstine er i 1890 25 år og gift. | Familie: Jørgen Nielsen / Kirstine Nielsen, (Rolighedsstine) (F30)
|
| 2 | Ifølge Indvandrerarkivet skulle han som 19 årig være indvandret til Danmark i 1856 fra Gross Medewege, Mecklenburg-Schwerin, Tyskland Bopæl i Himlingøje 1860 fra Nestsøe, Præstø Amt: Ref: Tilg. liste Himl.ø 1861 nr. 5 Ank. 15.9.1861 fra Fladsøgård v/Næstved (24 1/2 år). Da han bliver gift arbejder han som Scheffer (fårehyrde) på Grubbeholm. Siden ses han registreret som Husmand, Handelsmand og Kreaturhandler. Christian fik dansk indfødsret 1881 Boede ved sin død Himlingøje Mark, Himlingøje Sogn | Bøttcher, Christian Jørgen Joachim (I92)
|
| 3 | Ægteparret boede en periode 1887 i Gjørslev Sogn, Præstø Amt 1890 i Ringsbjerg by,Sædder Sogn, Præstø Amt. Fra 1892 er de boende i Bjerrede, Terslev Sogn, Sorø Amt | Familie: Thorvald Nielsen / Anne Christine Nielsen (F5)
|
| 4 | 15. søndag efter Trinitatis | Larsen, Hans (I143)
|
| 5 | Anna Juliane kom 1900 i pleje hos sin moster Hansine i Kyndeløse | Jensen, Anna Juliane (I5)
|
| 6 | Anne Hemmingsdatter er nogen steder registreret son Anne Hansdatter | Hemmingsdatter, Anne (I109)
|
| 7 | Anne Marie var tvilling til Wilhelmine | Jensen, Anne Marie (I169)
|
| 8 | Anton var ansat ved DSB som Portør hele sit arbejdsliv | Nielsen, Anton (I4)
|
| 9 | Birthe var uddannet kontorassistent, og boede 1951 i Korsør på Strandvejen 26 | Nielsen, Birthe Margrethe (I20)
|
| 10 | Casperines far var Casper Andresen | Andresen, Casperine (I171)
|
| 11 | De to ældste børn er født uden for ægteskabet, med andre fædre end Andreas | Familie: Andreas Jensen / Mette Regine Poulsen (F51)
|
| 12 | Edvard Jensen var skomagersvend | Jensen, Edvard - Udlagt barnefader til Olaf (I184)
|
| 13 | Faddere ved dåben: Ane Kristiansen og Mand Husejer Lars Kristensen, Strøby Strand Fisker Peder Jakobsen, Magleby Ungkarl Jens Peder Jakobsen, Magleby | Jakobsen, Ingeborg Margrethe (I7)
|
| 14 | Faddere ved dåben: Barnets Moder Arbejdsmand Hans Larsen, Juellund Ungkarl Ernst Nielsen, Bjerrede Ungkarl Valdemar Nielsen, Ulstrup | Nielsen, Karen Kristine (I53)
|
| 15 | Faddere ved dåben: Hmd Jørgen Nielsens Enke Kristine Nielsen, Valløby Smed Ole Nielse Og Hustru Anna Nielsen, Lille Skensved Parcellist Peder Olsen, Lille Skensved og Barnets Fader | Nielsen, Peter Joakim (I6)
|
| 16 | Faddere ved dåben: Pige Vilhelmine Larsen, Bjerrede Smed Hans Nielsen, Bjerrede Tækkemand Hans Rasmussen, Kongsted | Nielsen, Hedevig Agathe Fanny Marie Sofie (I51)
|
| 17 | Faddere ved Hansignes dåb. Sypige Bertha Nielsen Handelsmand Christian Jørgen Joachim Bøttcher Handelsmand frederik Peter Georg Bøttcher Slagter Christian Bøttcher fra Lellinge | Bøttcher, Hansine Kristine Cecilie (I84)
|
| 18 | Faddere: Parcellist Rasmus Hansen og Hustru Marie Sørensen Parcellist Lars Nielsen og HustruMarie Nielsen Parcellist Peder Olsen alle af Lille Skensved | Nielsen, Peder Martin Vilhelm (I119)
|
| 19 | Frands`s bror Jørgen var forlovet med den kloge kones datter Ane Kristine (fra Rolighedshuset), Marie Kathrine var plejedatter hos den kloge kone, hun var forlovet med lærer Jensen fra Ll. Heddinge, men han døde af tyfus på den selv samme dag hvor de skulle have været gift. Det hele var ellers planlagt, de skulle være flyttet ind i den gamle rytterskole.--- Derefter kom Frans ind i billedet. De blev gift, og fik da også mange børn, selvom mange beretninger tyder på at ægteskabet ikke var det allermest lykkelige. | Hansen, Frans (I480)
|
| 20 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Erik Bendt Nielsen / Brita Vibeke Pedersen (F1)
|
| 21 | Frederik Ludvigs far var Richard Hagerup Luja | Luja, Frederik Ludvig (I172)
|
| 22 | Frederik var udlagt som barnefader til Loviga | Nielsen, Frederik - Udlagt barnefader til Loviga (I151)
|
| 23 | FT 1834 Plejebarn: Karen Kirstine 2 år FT 1940 Plejebarn: Christian Pedersen født 1928 i Strøby | Familie: Niels Christensen / Mette Marie Larsdatter (F35)
|
| 24 | Hans arbejdede 1880 som avlsbruger | Nielsen, Hans Peter (I68)
|
| 25 | Hans arbejdede som Arbejdsmand | Pedersen, Hans (I18)
|
| 26 | Hansine og hendes mand tog år 1900 hendes søsters datter Anna Juliane i pleje | Nielsen, Hansine Marie (I70)
|
| 27 | Hilding var tjenestekarl hos gårdejer Anders Nielsen i Grindløse FT1906 | Vendt, Hilding Edvard (I638)
|
| 28 | I flere folketællinger kan man se at Andreas er født i København ca. 1799. 3. december 1799 bliver der født en lille dreng i Dragør, han bliver døbt Andreas Jensen i Store Magleby kirke. Hans far er Jens Pedersen Castrup og hans mor er Mallene Andreas, det er måske vores Andreas, sporet forsvinder og jeg har ikke fundet andre Andreas Jensen'er der er født i Københavnsområdet i den periode. Andreas var rebslager og boede i Helsingør 1825, her var han 7. oktober fadder ved en barnedåb i Skt Olai kirke. En af de andre faddere var pigen Trine Povelsen. Hans senere hustru Mette Regine Povelsen kaldte sig Trine, så det har sikkert været hende han har været fadder sammen med. Om de har været forlovet på det tidspunkt er ikke til at vide, men de blev det ihvertfald et halvandet års tid senere hvor Mette Regine blev gravid, de fik deres første barn, drengen Lars, 17. oktober 1827. De blev gift 17 marts 1828. 1832 flytter de til Køge, men de må have boet et andet sted i en kort periode, for de får en søn, Henning ca. 1830, ham kan jeg ikke finde i kirkebøgerne i Helsingør eller Køge. Andreas Jensen fik borgerskab i Køge som rebslagermester 19. november 1832. I Folketællingerne for 1834 og 1840 har han rebslagerværksted i Vestergade 11, matr.nr. 26 i Køge, her er hele familien samlet med Mette Regine som hustru. Men noget går galt i den lille familie, Mette Regine og Andreas bliver separeret 20. juni 1840 og de bliver skilt ved dom 4. okt 1842. 23 okt 1842 bliver Andreas gift med Ane Lund og de flytter til Lyngby ( FT1845) med flere af børnene. I 1850 er han flyttet til Stege ( FT1850) stadig med Ane Lund og nogen af børne. Først 14. april 1847 opsiger han sit borgerskab i Køge ?? måske bliver det taget fra ham fordi han er flyttet. Jeg ved ikke hvornår eller hvor Andreas dør, men da Mette Regine dør i 1876, noteres der i kirkebogen at hun er enke efter Andreas Jensen., også i FT1870 er Mette Regine registreret som enke, og ved Wilhelmines datter Regine Lorendines dåb er Mette Regine registreret som enke, så Andreas må jo så være død allerede før 1869. | Jensen, Andreas (I167)
|
| 29 | Ifølge FT 1850 og 1855 havde familien et plejebarn på 1 år, Ane Marie Larsen født i Køge I FT 1855 havde familien endnu et plejebarn Christian Olsen på 2 år, født i Køge I FT 1860 Plejebarn på 3 år, Carl Frederik Schov, født i Vallø | Larsdatter, Mette Marie (I102)
|
| 30 | Ifølge Københavns Politis Registerblade boede Anton og Anna i København 1919-1920 på skiftende lejede værelser Fra 21 Juli 1919 boede de i Willemose gade 40 2. sal til højre, den 5 Aug 1919 flyttede de til Svanevej 27 3. sal. Allerede 18 Sept 1919 flytter de til Thorspassage 6, det er en nu nedrevet lille gade der lå på nørrebro som sidevej til Dagmarsgade der hvor nr 3A er nu. Men nu er Anna blevet gravid så den 26 Jan. 1920 er de så heldige at kunne flytte i egen lejlighed i Hedebygade 14A, her får de deres første barn Grethe. Allerede 11. Sept 1920 flytter den lille familie til Tureby. !!!Det kan godt være de først flyttede sammen i Thorspassagen, for man levede vist ikke på polsk dengang!!! I 1921 flyttede de til Alkestrup, Sædder Sogn 1927 - ?? boede de i Køge Elisevej 5, Forhuset, Stuen - Elisevej 5 hedder idag Bjerggade 25 1946 boede de Glæisersvej 36 og 1955 er de flyttet til Birkevej 10, begge Køge. | Familie: Anton Nielsen / Anna Juliane Jensen (F3)
|
| 31 | Ingeborg arbejdede som Husmor hele sit liv | Jakobsen, Ingeborg Margrethe (I7)
|
| 32 | Jens var 1890 forpagter af Præstegården i Bringstrup 1901 var Jens Gårdejer på Kildetofte, Bringstrup Nekrolog bragt i Ringsted Folkeblad 10-04-1928: En af Husmandssagens Veteraner er død. Fhv. parcellist Jens Jensen, Bringstrup, nu Thinghøjgaard i Estrup er død i Paasken. Jens Jensen var i sine yngre aar en meget virksom Mand, stærkt interesseret i offentlige Anliggender og med i Husmandsbevægelsen. Han var radikal, men vidt forskellig fra en den Gang fremherskende fanatisk Type. Jens Jensen var en velmenende Mand med sine egne Tanker om Tidens Spørgsmaal, men ikke uvillig overfor anderledes menende, hvis bevæggrunde han godt kunde anerkende, selv om han ikke kunde lade sig overbevise af dem. Jens Jensen talte gerne, og hans standsfæller benyttede ham i adskillige Ombud. Sine gamle dage - J. Jensen blev forøvrigt kun 68 Aar gl. - tilbragte han på Thinghøjgaard i Estrup hvor han og hans Hustru boede hos deres Søn Gdr. Chr. Jensen. Jens Jensen bevarede sin stærke interesse for alt hvad der rørte sig om ham, lige til det sidste. Da man i Fjor udgravede Højen Vest for Estrup, var Jens Jensen ustandselig på færde, og han var overordentlig virksom for at holde Nationalmuseet underrettet om ethvert Fund. Jens Jensen plagedes allerede dengang af en Astma, og det er formentlig det der nu i Foraarstiden har udviklet sig stærkt og har endt hans Livsbane. Hans død kom ret uventet. Han havde ligget en 11 Dages tid på Ringsted Sygehus. Døden indtraf Paaskedag. Jens Jensen var født på Stevns | Jensen, Jens (I65)
|
| 33 | Johann arbejdede som Tagelöhner (Daglejer), Schäferknech (Gårdkarl) | Böttcher, Johann Peter (I114)
|
| 34 | Jørgen Nielsen var Husmand | Nielsen, Jørgen (I99)
|
| 35 | Jørgen tog senere efternavnet Vedsmand Navnet Vedsmand stammer så vidt vides fra en tysker der var på valsen, han kom tilfældigt forbi og gav måske lidt nyt blod til familien. Det endte i hvert fald med at man købte navnet, Jørgens søskende kom også til at hedde Vedsmand. | Hansen, Jørgen (I467)
|
| 36 | Karen Pedersdatter dør 5 dage efter sit barns fødsel | Pedersdatter, Karen (I456)
|
| 37 | Kirstine var klog kone i Vallø, hun boede i et hus der hed Rolighedshuset, og blev derfor kaldt Rolighedsstine. Hendes kunder (patienter) kom tilrejsende fra det halve Sjælland. Rolighedsstine blev omtalt i Dagbladet 1999 i forbindelse med et interview af Skuespilleren Palle Huld. ved Journalist Erik Nielsen: Rolighedshuset ligger ved vejen, der går fra Vallø til herregården Gruberholm, som ligger på sydsiden af Nyhaveskoven. Her boede en kvinde i slutningen af sidste og begyndelsen af dette århundrede, der blev kendt over hele Skandinavien, og endog dele af Tyskland. Hun var ikke kun en kvinde, hun var en kone, tilmed en klog af slagsen. Den kloge kone boede i Rolighedshuset frem til sin sidste rejse 5. Oktober 1914. Et hus der nu tilhører Vallø Stift, men som har været i Huld-familiens varetægt siden 1965. Og både huset og mindet om stedet bliver der værnet om. Den kloge kone havde lært sine helbredelsesmetoder af sin mor, som igen havde lært dem af sin mor. En kombination af naturlægemetoder og kendsgerningen, at hun var udstyret med en sjette sans, gjorde udslaget. Den kloge kone havde store evner både med at helbrede de syge samt trøste og tale med mennesker. At det sidste er af afgørende betydning, er jo almindeligt anerkendt af lægerne. Uden tro på hjælp er mange gledet ud i de håbløses rækker. Blandt sine klienter havde den kloge kone også lægefruer. Èn af dem havde fået benedder (kronisk knoglebetændelse, red.) i fire fingre på højre hånd. Hendes mand havde opgivet hende. Trøsten han gav var amputation. Der var ingen anden udvej. Ellers ville sygdommen brede sig til hele hånden og det, der var værre. Så var gode råd dyre. Hendes mand havde flere gange hængt den kloge kone ud for kvaksalveri. Men da lægefruen var en meget dygtig pianist og ofte gjorde stor lykke ved underholdninger i byen, ville det være en katastrofe at miste sine fire fingre. Hun klagede sin nød til den kloge kone, hvorefter hånden blev vasket ren for lægens medikamenter, og den kloge kones salve lagt på. I løbet af fjorten dage, var der fin ny hud på fingrene og smerterne var forsvundet. En dag gik det galt. Den kloge kone i Vallø skulle i retten for at erlægge en bøde for sin hjælpsomhed. Men inden hun nåede retsbygningen traf hun en mand, der gav hende et godt råd. Hun skulle bare sidde bøden af, for hvis hun betalte, kom der nok bare flere af slagsen. Hun erklærede sig derfor ude af stand til at betale mulkten (bøden, red.) og blev indsat til afsoning. Bagefter mente hun, at den tid hun var gæst i arresthuset i Køge, var de roligste og behageligste dage i hendes liv. Den kloge kone fik sin oprejsning. En dag holdt stiftlægen fra Vallø uden for hendes hus. At hun blev forundret er sikkert nok at forstå. Han sagde: "Min datter er meget syg, og min kone sidder ved hendes seng og græder og siger, hun tror, at De kan få hende rask inden hun dør for os." Den kloge kone svarede: Melder De mig så ikke? Doktoren replicerede: Enten De vil hjælpe eller ej, skal jeg aldrig melde Dem. Den kloge kone virkede i sin gerning til kort før sin død den 28. september 1914. Hun efterlod ikke de store penge, kun hvad der gik med til hendes begravelse, og møblerne var gamle og tarvelige. | Nielsen, Kirstine (Rolighedsstine) (I100)
|
| 38 | Kristian havde været i lære som radiomekaniker fra, 1 september 1938 til 31 august 1942, hos H. Nielsen Strandvejen 84 i Hellerup, Kristian var vist en dygtig radiomekaniker, han afsluttede Teknologisk Institut's aftenskoleundervisning i "Radio Modtagerteknik" med karakteren mg+ og fik gode anbefalinger fra læremesteren. Kristian havde helt sikkert store ambitioner, allerede 13 februar 1943 får han Næringsbrev som selvstændig radiomekaniker med forretning i Nørregade 69, Køge. Desværre går det ikke så godt, allerede 1 januar 1944 bliver han ansat hos Børge Andersen, Radio-Magasinet Nørregade 50, Køge. Da ansættelsesforholdet sluttede 1 august 1946 havde Kristian et ret stort tilgodehavende hos Børge Andersen, hvorfor ved jeg ikke, men hvis Børge Andersen gik konkurs, hvad jeg tror han gjorde, er det måske manglende løn. Kristian fik vist aldrig sine penge. Til gengæld blev en del indkradset iform af tøjdyr, marokkopuder og gratis karruselture. Børge Andersen blev nemlig ejer af et omrejsende tivoli, og hver gang han kom i nærheden af Køge med sit tivoli, tog Kristian os børn med ud og besøge tivoliet, så kunne vi gratis bruge forlystelserne, og vi fik hovedgivinster fra lykkehjul og tombola uden at spille. Men man kan jo ikke forsørge en familie med tøjdyr og marokkopuder, så Kristian fik job på Legetøjsfabrikken, J. Kofoeds fabrikker, Køge. Her var han kun ansat 1½ år, så begyndte den selstændige radiomand igen at gnave i maven. 1 februar 1948 købte han en blomsterforretning i en kælderbutik, Nørregade 86, prisen var 2900,- kr. Men butikken var lejet, så han skulle betale husleje ved siden af, men så var der også adgang til WC og brændeskur, og han kunne overtage telefonen med telefonnummer. Kristian skulle naturligvis ikke sælge blomster, men indrettede forretningen til radioværksted og radiosalg. Det gik heller ikke så godt med dette projekt, efter nogen tid , jeg ved ikke hvor længe , solgte han butikken og flyttede radioværkstedet hjem i lejligheden, her blev det lille værelse inddraget til formålet. Han havde tilsyneladende mange kunder, jeg kan huske vores entre var fyldt med radioer, der var til reparation. Selv om der var mange radioapparater i entréen, gav det åbenbart ikke nok til at forsørge den lille familie. Efter tiden med reparationsværksted i lejligheden forsøgte far sig aldrig mere som selvstændig, ja han opgav helt at arbejde som radiomekaniker, Resten af min barndom havde far arbejde flere steder bl.a. Køge Maskin Elektro, Brogade i Køge og på Vognfabrikken "NOPA" Jersie Strand, "SMC" folkevogn på Østerbro hvor han arbejdede som autoelektriker i mange år. | Nielsen, Kristian (Hans Kristian) Verner (I2)
|
| 39 | Loviga kom straks efter fødslen i pleje hos Peter Christiansen og Inger Kristine Jensen , Strøby By | Jensen, Loviga Charlotte Amalie (I91)
|
| 40 | Mette Regine bliver født i Helsingør 1801, hendes forældre er Færgekarl Poul Petersen og hustru Anne Marie Sørensen, om Mette Regine var tjenestepige eller havde et andet job, som de fleste andre unge piger havde på den tid ved jeg ikke, men hun var i hvert fald aktiv på anden vis, Mette Regine's to første børn er født før ægteskabet med Andreas. Publiceret i Sankt Olai kirke den 11. Feb. 1821 304: 1821 2. jan.Født: Casperine Andresen. Forældre: Pigen, Mette Regine Petersen der f . .?? som barnefader contorist Casper Andresen Faddere: Moderen og mdm. From. - Uægte Publiceret i Sankt Olai kirke d. 6. Junii 1823. 96: 1823 Marts 6. Født: Frederik Ludvig Luja. Forældre: Pigen, Regine Petersen der selv angiver som barnefader afdøde Adjunkt ved den lærde skole og capitain ved det kongelige artilleri, Richard Hagerup Luja. Hjemmedøbt af jordemoderen og daaben blev publiceret i kirken d. 6. Juni 1823. Faddere: Moderen, mdm.Urban, lodserne Svendsen og Niels Hansen. - Uægte. Den gode Adjunkt døde 23 Januar 1823, to måneder før barnet blev født, han blev 53 år. Om det har været et tilfældigt forhold eller de har haft planer om ægteskab ved jeg ikke. Den 17. Oktober 1827 får Mette Regine endnu et barn, Lars, Mette Regine er stadig ikke gift, Men denne gang får hun overtalt barnefaderen til at gifte sig med hende, de bliver gift 17 marts 1828, barnefaderen er Rebslager Andreas Jensen. Ægteparret flytter senere til Køge hvor Andreas etablerer sig som Rebslagermester, De næste 12 år får de fem børn mere, men de to dør som helt små. Hvordan de har det sammen er ikke til at vide, men Mette Regine Begynder omkring 1840-42 at blive kriminel. Om det er derfor de bliver skilt (separeret 20. juni 1840, og skilt ved dom 4 okt 1842) er ikke til at vide, men det er det jo nok. 23 marts 1843 idømmes Mette Regine ved Kjøge Kjøbstads Ekstraret en dom på 3 gange 5 dage på vand og brød, for at have forledt sin 14 årige søn til at stjæle. I 1845 er den gal igen, 5. Februar bliver hun anholdt i Esrom og sigtet for tyveri. Ved domsafsigelsen 27. April 1845 bliver der taget hensyn til at hun tidligere er dømt for tyveri, hun dømmes til: "at hensættes til Arbeide i Kjøbenhavns Forbedringshuus i Eet Aar, og bør som derfor betale [sagens] omkostninger og blandt derfor Salair 3 rigsdaler Sølv til hendes defensor Procurator Lund. Actor Procurator [ulæseligt navn]s Salair 4 rigsdaler Sølv udredes af den Kongelige Jordebogskasse." Herefter er der ikke noget at finde om Mette Regine før i 1870 hvor hun står i Folketællingen for Køge Købstad, her er hun registreret som fattiglem boende på Fattiggården i Nørregade. Mette Regine dør i Køge 14. Juni 1876 | Poulsen, Mette Regine (I166)
|
| 41 | Niels Nielsen arbejdede som Parcellist og Tækkemand | Nielsen, Niels (I83)
|
| 42 | Niels og Hansigne boede 1899 i Lille Skensved, Højelse Sogn, Ramsø Herred | Familie: Niels Nielsen / Hansine Kristine Cecilie Bøttcher (F7)
|
| 43 | Niels Peder arbejdede som Fisker | Jakobsen, Niels Peder (I90)
|
| 44 | Nielsine var i 1890 som 5 årig under fattig forsørgelse i Tommerup sammen med flere andre børn, måske et børnehjem. FT1890 Nielsine var i 1906 tjenestepige hos gårdejer Peder Jensen i Grindløse. FT1906 | Frederiksen, Nielsine Frederikke (I639)
|
| 45 | Paret var ikke gift | Familie: Hilding Edvard Vendt / Nielsine Frederikke Frederiksen (F227)
|
| 46 | Peder Christophersen var i en periode Stadslægdmand | Christophersen, Peder (I116)
|
| 47 | Peter arbejdede som Skomager og Fiskermand | Hansen, Peter (I112)
|
| 48 | Peter og Ingeborg boede 1921 på Store Heddingevej 41, Køge ( idag Strandvejen, men huset eksisterer ikke mere ) I 1930 er de registreret boende i en 1.sals lejlighed på Oliemøllen Havnen i Køge !!!! Omkring 1943 var de flyttet til Bjerggade 3 i Køge, og 1946 bor de Bjerggade 1, hvor Peter havde et bijob som vicevært. I 1955 er de flyttet til Yderholm og nogen år senere flytter de til Lellinge og tilsidst Sigerslev Møllegård ved Store Heddinge | Familie: Peter Joakim Nielsen / Ingeborg Margrethe Jakobsen (F4)
|
| 49 | Peter var Trævarearbejder på Trævarefabrikken i Køge det meste af sit arbejdsliv Peter forsøgte sig også som cykelreparatør og selvstændig Træskomager, med butik og værksted i en baggård ved Torvet i Køge. Peter blev måske døbt allerede 25. Dec 1899 | Nielsen, Peter Joakim (I6)
|
| 50 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Darmer Hansen, Preben (I24)
|