| Notater |
- Kirstine var klog kone i Vallø, hun boede i et hus der hed Rolighedshuset, og blev derfor kaldt Rolighedsstine.
Hendes kunder (patienter) kom tilrejsende fra det halve Sjælland.
Rolighedsstine blev omtalt i Dagbladet 1999 i forbindelse med et interview af Skuespilleren Palle Huld.
ved Journalist Erik Nielsen:
Rolighedshuset ligger ved vejen, der går fra Vallø til herregården Gruberholm, som ligger på sydsiden af
Nyhaveskoven. Her boede en kvinde i slutningen af sidste og begyndelsen af dette århundrede, der blev
kendt over hele Skandinavien, og endog dele af Tyskland. Hun var ikke kun en kvinde, hun var en kone,
tilmed en klog af slagsen.
Den kloge kone boede i Rolighedshuset frem til sin sidste rejse 5. Oktober 1914. Et hus der nu tilhører
Vallø Stift, men som har været i Huld-familiens varetægt siden 1965. Og både huset og mindet om stedet
bliver der værnet om. Den kloge kone havde lært sine helbredelsesmetoder af sin mor, som igen havde
lært dem af sin mor. En kombination af naturlægemetoder og kendsgerningen, at hun var udstyret med
en sjette sans, gjorde udslaget. Den kloge kone havde store evner både med at helbrede de syge samt
trøste og tale med mennesker. At det sidste er af afgørende betydning, er jo almindeligt anerkendt af
lægerne. Uden tro på hjælp er mange gledet ud i de håbløses rækker.
Blandt sine klienter havde den kloge kone også lægefruer. Èn af dem havde fået benedder (kronisk
knoglebetændelse, red.) i fire fingre på højre hånd. Hendes mand havde opgivet hende. Trøsten han
gav var amputation. Der var ingen anden udvej. Ellers ville sygdommen brede sig til hele hånden og det,
der var værre. Så var gode råd dyre. Hendes mand havde flere gange hængt den kloge kone ud for
kvaksalveri. Men da lægefruen var en meget dygtig pianist og ofte gjorde stor lykke ved underholdninger
i byen, ville det være en katastrofe at miste sine fire fingre. Hun klagede sin nød til den kloge kone,
hvorefter hånden blev vasket ren for lægens medikamenter, og den kloge kones salve lagt på. I løbet
af fjorten dage, var der fin ny hud på fingrene og smerterne var forsvundet.
En dag gik det galt. Den kloge kone i Vallø skulle i retten for at erlægge en bøde for sin hjælpsomhed.
Men inden hun nåede retsbygningen traf hun en mand, der gav hende et godt råd. Hun skulle bare sidde
bøden af, for hvis hun betalte, kom der nok bare flere af slagsen. Hun erklærede sig derfor ude af stand
til at betale mulkten (bøden, red.) og blev indsat til afsoning. Bagefter mente hun, at den tid hun var
gæst i arresthuset i Køge, var de roligste og behageligste dage i hendes liv.
Den kloge kone fik sin oprejsning. En dag holdt stiftlægen fra Vallø uden for hendes hus. At hun blev
forundret er sikkert nok at forstå. Han sagde: "Min datter er meget syg, og min kone sidder ved hendes
seng og græder og siger, hun tror, at De kan få hende rask inden hun dør for os." Den kloge kone svarede:
Melder De mig så ikke? Doktoren replicerede: Enten De vil hjælpe eller ej, skal jeg aldrig melde Dem.
Den kloge kone virkede i sin gerning til kort før sin død den 28. september 1914. Hun efterlod ikke de
store penge, kun hvad der gik med til hendes begravelse, og møblerne var gamle og tarvelige.
|
1839 - 1914 (75 år)
