Notater:

Niels Peder arbejdede som Fisker

Niels blev gift med Loviga Charlotte Amalie Jensen den 26 aug. 1898 i Havnelev. Loviga (datter af Frederik Nielsen, - Udlagt barnefader til Loviga og Wilhelmine Jensen) blev født den 21 aug. 1876 i Køge; blev døbt den 8 nov. 1876 i Køge Kirke; døde den 4 nov. 1954 i Køge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Loviga kom straks efter fødslen i pleje hos Peter Christiansen og Inger Kristine Jensen , Strøby By

Notater:

Gift:
Ægteparret boede 1901 Havnelev Mark, Havnelev Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt. ca. 1903
flyttede de til Køge hvor de boede forskellige steder bl.a på Havnen 29, hvor de i 1907 blev udsat for at deres kun 2 år gamle søn Niels Armand druknede. Senere flyttede de til Græsmarksvej (Græsmarkshuset), Køge hvor de boede indtil deres død

Peder blev gift med Kirstine Marie Hansen. Kirstine (datter af Hans Larsen og Karen Nielsdatter) blev født den 6 maj 1843 i Gevnø V. Lyderslev (Gl Egedesgård); blev døbt den 11 jun. 1843 i Lyderslev Kirke; døde den 13 maj 1886 i Søholm Skov, Magleby, Stevns; blev begravet den 19 maj 1886 i Magleby Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik var udlagt som barnefader til Loviga

Frederik blev gift med Wilhelmine Jensen i 1875. Wilhelmine (datter af Andreas Jensen og Mette Regine Poulsen) blev født den 3 maj 1836 i Køge; blev døbt den 23 maj 1836 i Køge Kirke; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Wilhelmine er født i Køge 1836. Da hendes forældre mellem 1840 og 1845 flytter fra hinanden,
flytter hun sammen med sin bror Frederik og faren til Lyngby ( FT1845), i Lyngby er faren
flyttet sammen med en anden kvinde (Ane Lund) og hendes tre børn fra hendes tidligere ægteskab.
Senere flytter Wilhelmine med til Stege (FT1850).
Wilhelmine levede som tjenestepige fra 1851 til 1868, så de næste 18 år af Wilhelmines liv er
veldokumenteret, da Køge Lokalarkiv er i besiddelse af hendes skudsmålsbog for perioden 1851
til 1868. I 1851 bor hun i Valløby, om hun har en plads som tjenestepige, eller om hun bor der sammen med sin familie
ved jeg ikke, men hun har gået i skole der, for hun bliver udskrevet af Valløby skole med
"Examen 15de Januar med Hovedvaiteren temmelig godt". Hun blev også:
"overhørt i Walløeby Kirke paa 1ste Søndag e. Paaske d Aa med antagelig Religionskundskab
og var til Alters fredagen efter. Guud fader har været god"
Nu er Wilhelmine klar til at tage ud og tjene verden, hun starter dog i det små da hun får plads hos
den lokale kirkesanger og skolelære, hvor hun er fra maj 1852 til maj 1853. Herefter har hun 38
forskellige pladser de næste 16 år.
I 1863 kommer hun også til Gyllingnæs ved Horsens, her bliver hun et par måneder før hun skal
rejse forført, og det får uheldige konsekvenser. Hendes næste principal, den gode mand Pastor
Mygind på Præstholm i Gosmer Sogn, også ved Horsens, må notere i hendes skudsmålsbog:

"Wilhelmine Jensen, der var fæstet som Malkepige her til Præstholm fra 1ste November 1864
til Novbr 1865 forlader nu sin tjeneste til 1ste Februar paa grund af at hun er frugtsommelig - hun
har været tro og skikkelig og medtager med sin Løn rest foruden ¼ Aars Løn, 7 Rbd, et tillæg af
4 Rbd, for at hun kan blive i stand til at naae sin hjemstavn".

Wilhelmine rejste til København hvor hun på Fødselsstiftelsen 4. juni 1865 fik en søn der bliver
døbt Anders, der er intet noteret om faderen.
En måned efter er Wilhelmine ude i en ny plads. Hun fortsætter med skiftende pladser, indtil hun
1. marts 1868 får job som malkepige på Ny Lellingegård ved Køge, denne plads forlader hun i
utide, uden tilladelse fra bondemanden...han skrev et surt indlæg i hendes tyendebog, citat:
"Pigen Mine Jensen har tjent her paa Gaarden som Malkepige fra 1ste Marts til 22 Juli da hun
uden Tilladelse forlod sin tjeneste, hvilket herved pa Opfordring Bevidnes.
Nylellinggaard 2 September 1868, I Agerskov".citat slut.
Wilhelmine er blevet gravid, så det er nok derfor hun forlader pladsen. 21 marts 1869 får
hun en datter der bliver døbt Regine Lorendine, her er der en far Poul Villumsen, bliver udlagt
som barnefader, men de bliver ikke gift.
Nu står der ikke mere i skudsmålsbogen, så det er begrænset hvad der er mere om hende.
I FT1870 bor hun på Køge Arbejdsanstalt som fattiglem, hendes mor Mette Regine bor der også.
Wilhelmine dukker op igen i 1873, 1876 og 1879 hvor hun fik 3 børn mere, alle udenfor
ægteskab, sidste kendte barn (Laurids Marcus) i en alder af 43 år.
Betalte alle disse barnefædre så for deres udskejelser med Vilhelmine, det er ikke til at vide,
men, myndighederne havde vist svært ved at finde dem og drage dem til ansvar.
I et Notat fra et møde i Fattigkommissionen, august 1869, står der:

"Formanden fremlagde en skrivelse af 24 Juli d.å. fra Præstø Amt,
hvoraf fremgik at den eftersøgte barnefader Poul Villumsen til
pigen Vilhelmine Jensens udenfor ægteskab fødte barn, ikke var
til at finde."

Herefter er der ingen spor efter hende. Jeg har ikke kendskab til hvordan det er gået alle
Wilhelmines børn. Det tredie barn, Olaf Ludvig opholder sig som syvårig!! på Køge Arbejdsanstalt
(FT1880). Det fjerde barn Loviga Charlotte Amalie bliver sat i pleje hos en familie i Strøby, hun
bliver senere min Oldemor. Det sidste barn, Laurids Marcus, voksede også op og stiftede familie,
han døde i København 96 år gammel

Jacob blev gift med Birthe Kirstine Frederike Rasmusdatter den 9 nov. 1838 i Store Heddinge. Birthe (datter af Rasmus Rasmussen Haarbye og Karina Nissen) blev født den 27 apr. 1814 i Magleby Skovhuse; blev døbt den 10 jun. 1814 i Magleby Kirke; og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

15. søndag efter Trinitatis

Hans blev gift med Karen Nielsdatter den 11 nov. 1825 i Lyderslev Kirke. Karen (datter af Niels Pedersen og Maren Jensdatter) blev født den 11 aug. 1809 i Gevnø; blev døbt den 17 aug. 1809 i Lyderslev Kirke; døde den 15 okt. 1880 i Gevnø; blev begravet den 20 okt. 1880 i Lyderslev Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

I flere folketællinger kan man se at Andreas er født i København ca. 1799.
3. december 1799 bliver der født en lille dreng i Dragør, han bliver døbt Andreas Jensen i Store Magleby kirke. Hans far er Jens Pedersen Castrup og hans mor er Mallene Andreas, det er måske vores Andreas, sporet forsvinder og jeg har ikke fundet andre Andreas Jensen'er der er født i Københavnsområdet i den periode.
Andreas var rebslager og boede i Helsingør 1825, her var han 7. oktober fadder ved en barnedåb i Skt Olai kirke. En af de andre faddere var pigen Trine Povelsen. Hans senere hustru Mette Regine Povelsen kaldte sig Trine, så det har sikkert været hende han har været fadder sammen med.
Om de har været forlovet på det tidspunkt er ikke til at vide, men de blev det ihvertfald et halvandet års tid senere hvor Mette Regine blev gravid, de fik deres første barn, drengen Lars, 17. oktober 1827. De blev gift 17 marts 1828.
1832 flytter de til Køge, men de må have boet et andet sted i en kort periode, for de får en søn, Henning ca. 1830, ham kan jeg ikke finde i kirkebøgerne i Helsingør eller Køge.
Andreas Jensen fik borgerskab i Køge som rebslagermester 19. november 1832. I Folketællingerne for 1834 og 1840 har han rebslagerværksted i Vestergade 11, matr.nr. 26 i Køge, her er hele familien samlet med Mette Regine som hustru.
Men noget går galt i den lille familie, Mette Regine og Andreas bliver separeret 20. juni 1840 og de bliver skilt ved dom 4. okt 1842.
23 okt 1842 bliver Andreas gift med Ane Lund og de flytter til Lyngby ( FT1845) med flere af børnene. I 1850 er han flyttet til Stege ( FT1850) stadig med Ane Lund og nogen af børne.
Først 14. april 1847 opsiger han sit borgerskab i Køge ?? måske bliver det taget fra ham fordi han er flyttet.
Jeg ved ikke hvornår eller hvor Andreas dør, men da Mette Regine dør i 1876, noteres der i kirkebogen at hun er enke efter Andreas Jensen., også i FT1870 er Mette Regine registreret som enke, og ved Wilhelmines datter Regine Lorendines dåb er Mette Regine registreret som enke, så Andreas må jo så være død allerede før 1869.

Andreas blev gift med Mette Regine Poulsen den 17 mar. 1828 i Sankt Olai Kirke, Helsingør. Mette (datter af Poul Petersen og Anne Marie Sørensen) blev født den 14 mar. 1801 i Helsingør; blev døbt den 22 mar. 1801 i Sankt Olai Kirke, Helsingør; døde den 14 jun. 1876 i Køge; blev begravet den 17 jun. 1876 i Køge Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Mette Regine bliver født i Helsingør 1801, hendes forældre er Færgekarl Poul Petersen og hustru
Anne Marie Sørensen, om Mette Regine var tjenestepige eller havde et andet job, som de fleste andre
unge piger havde på den tid ved jeg ikke, men hun var i hvert fald aktiv på anden vis, Mette Regine's
to første børn er født før ægteskabet med Andreas.

Publiceret i Sankt Olai kirke den 11. Feb. 1821 304: 1821 2. jan.Født: Casperine Andresen.
Forældre: Pigen, Mette Regine Petersen der f . .?? som barnefader contorist Casper Andresen
Faddere: Moderen og mdm. From. - Uægte

Publiceret i Sankt Olai kirke d. 6. Junii 1823. 96: 1823 Marts 6. Født: Frederik Ludvig Luja.
Forældre: Pigen, Regine Petersen der selv angiver som barnefader afdøde Adjunkt ved den
lærde skole og capitain ved det kongelige artilleri, Richard Hagerup Luja.
Hjemmedøbt af jordemoderen og daaben blev publiceret i kirken d. 6. Juni 1823.
Faddere: Moderen, mdm.Urban, lodserne Svendsen og Niels Hansen. - Uægte.

Den gode Adjunkt døde 23 Januar 1823, to måneder før barnet blev født, han blev 53 år.
Om det har været et tilfældigt forhold eller de har haft planer om ægteskab ved jeg ikke.
Den 17. Oktober 1827 får Mette Regine endnu et barn, Lars, Mette Regine er stadig ikke gift,
Men denne gang får hun overtalt barnefaderen til at gifte sig med hende, de bliver gift 17 marts 1828,
barnefaderen er Rebslager Andreas Jensen. Ægteparret flytter senere til Køge hvor Andreas etablerer
sig som Rebslagermester, De næste 12 år får de fem børn mere, men de to dør som helt små. Hvordan
de har det sammen er ikke til at vide, men Mette Regine Begynder omkring 1840-42 at blive kriminel.
Om det er derfor de bliver skilt (separeret 20. juni 1840, og skilt ved dom 4 okt 1842) er ikke til at vide,
men det er det jo nok.
23 marts 1843 idømmes Mette Regine ved Kjøge Kjøbstads Ekstraret en dom på 3 gange 5 dage på vand
og brød, for at have forledt sin 14 årige søn til at stjæle. I 1845 er den gal igen, 5. Februar bliver hun
anholdt i Esrom og sigtet for tyveri. Ved domsafsigelsen 27. April 1845 bliver der taget hensyn til at
hun tidligere er dømt for tyveri, hun dømmes til:

"at hensættes til Arbeide i Kjøbenhavns Forbedringshuus i Eet Aar, og bør som derfor betale [sagens]
omkostninger og blandt derfor Salair 3 rigsdaler Sølv til hendes defensor Procurator Lund.
Actor Procurator [ulæseligt navn]s Salair 4 rigsdaler Sølv udredes af den Kongelige Jordebogskasse."

Herefter er der ikke noget at finde om Mette Regine før i 1870 hvor hun står i Folketællingen for
Køge Købstad, her er hun registreret som fattiglem boende på Fattiggården i Nørregade.
Mette Regine dør i Køge 14. Juni 1876

Notater:

Gift:
De to ældste børn er født uden for ægteskabet, med andre fædre end Andreas